Min baggrund for indlæg om Spildevandsbelastningen i Danmark.

Rensningsanlæggene i Danmark behandler meget store mængder af meget forurenet spildevand, og derfor er det naturligvis vigtigt, at der er styr på området. Kravene bør naturligvis mindst være på niveau, som dem landmænd bliver udsat for i deres dagligdag. Det sker desværre ikke – med store konsekvenser for miljøet.

Der er meget store mængder spildevand, der løber direkte ud i vandløbene i Danmark. Det kan vi se af de data vi har fået aktindsigt i. I gennemsnit løber omkring 50 mio. kubikmeter overløbsvand ud fra danske rensningsanlæg. Det drejer sig om overløb, hvor regnvand presser spildevand ud i åerne. Man regner med, at det er ca. 20 %, der er spildevand, og ca. 80 % der er regnvand, i disse overløb.

Disse overløb kan slå store strækninger af et vandløb ihjel. Virkningen så vi blandt andet på Fyn i Ølsted Bæk i 2017, hvor en fejl i et pumpeanlæg i et spildevandsbassin ledte spildevand ud og slog alt liv i bækken ihjel på en kilometerlang strækning.

I dag laver rensningsanlæggene ikke målinger af disse overløb. Hverken mængden eller indholdet bliver overvåget systematisk. Det drejer sig ikke bare om kvælstof og fosfor. Der er også store mængder organisk materiale. Derudover kan der være store koncentrationer af E. Coli og intestinale enterokokker – altså afføring, men også tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer.

Indholdet af spildevandsoverløb bliver taget ud fra en tabel, hvor man tager en værdi for kvælstof, fosfor, organisk stof - BI5 og COD og ganger op med det areal der forsyner det pågældende overløb.

Det vil sige, at man slet ikke måler det. Samtidig måler man heller ikke mængden. Det lader man op til rensningsanlægget selv at vurdere. Men rensningsanlæggene har forskellige måder at gøre dette på. Nogle steder laver man faktisk flowmålinger. Jeg har vedlagt et eksempel fra Nykøbing Falster i Guldborgsund Kommune. Andre steder er det bare en teoretisk vurdering. Nogle steder indberetter man hele overløbet, andre steder beregner man det først efter 10 minutter. Det er et stort rod.

Når man ikke måler, så kan overløb og decidererede udslip forekomme uden at blive registreret. Kommunerne betaler for den mængde stoffer, de udleder efter rensning. Men det, de udleder gennem overløb, er gratis.

Som reglerne er nu, så bliver de mængder kvælstof, som rensningsanlæg ikke registrerer, automatisk tillagt landbruget. Derfor rammer det ikke bare miljøet, men også landbruget.

Som moderne landmand er jeg meget optaget af, hvordan vi behandler, udnytter og bruger vores natur og dermed også vores fælles påvirkninger af miljøet. Jeg kan huske, da det for 30-40 år siden var helt normalt på et landbrug, at ”affaldsstofferne” fra husdyrene blev opbevaret som ajle (urin) i underjordiske tanke og resten som fast møg (afføring blandet med halm) på møddingspladser. Ingen af delene var sikkert tætte og når så regnvand sivede ned gennem møget på møddingen, løb det til en rist og direkte ned i drænene og videre ud i vandløbet. Vores gård havde sågar en svinestald, hvor ajleafløbet var koblet direkte på drænet. Ingen kontrol fra kommunen og vi havde ikke dårlig samvittighed, for vi vidste ikke bedre og det var en helt normal procedure.

Godt staldanlæggene ikke var så store dengang, og naturen optog formentlig affaldsstofferne, for der var ingen belastende miljøsager dengang. Men efterhånden som samfundet udviklede sig og alle blev mere bevidste om natur og miljø, blev der stillet meget større krav til landbruget om opbevaringskapacitet og ingen direkte udledninger af nærringestoffet til naturen. Der kom krav om økonomisk belastende VVM og andre godkendelses - og kontrolforanstaltninger fra både kommune, amtet og staten. ”Uretfærdigt, unødvendigt og voldsomt dyrt, det går jo godt som det gør” var landbrugets forsvarstale. Der blev strittet så meget imod som landmænd nu kunne, når det ”offentlige” sådan skulle bestemme og landmændene skulle ”finde” rigtig mange penge til disse dyre tiltag.

Når man så ser på, hvordan tingene har udviklet sig, er jeg som landmand stolt af, at landbruget alligevel klarede at ofre så mange penge på bedre miljø og hvilke miljørigtige forbedringer det har haft for naturen. Nu blander vi både urin og afføring fra husdyrene, så det bliver til gylle. Under staldene er der tætte gyllekummer og gyllen føres i lukkede kloakrør ud i tætte gylletanke, som kontrolleres og holdes overfladetætte mod fordampning af næringsstoffer. INGEN direkte udløb eller bevidste overløb til naturen. Ulykker kan forekomme, men stort beredskab sættes ind, for at minimere skaden.

Gyllen indeholder vigtig næring, som tilføres markerne med godkendt udstyr, og derved medvirker til øget vækst af planter til både human- og dyremad. En god cirkulær proces, der er særdeles klimavenlig.

Og landbruget får tit uanmeldt besøg af kontrolinstanser på alt fra dyrehold, krav til opbevaring af kemi, gødning, gylle, medicin og ligeså i forhold til forbrug og logbøger på alle disse ting. Store økonomiske - og andre sanktioner ved bare de mindste overtrædelser af mængder, overskridelser af indsendelses frister, manglende eller forkert udfyldt dokumentation. Ligeledes mange krav om uddannelser kurser og til både markdrift og dyrehold. Ellers er der igen bøder og andre sanktioner.

Når man så ser på hvordan regler og procedurer er inden for kommunernes forvaltning af byernes spildevand, føler jeg mig hensat til ”gamle dage” i landbruget. Jeg har gennemgået en del materiale og rapporter der er udgivet med forklaringer og talmateriale omkring spildevand i Danmark. Ligeledes aktindsigt i den database (PULS) som kommunerne indberetter deres overløb fra både fælles – og separatkloakerede overløb for 2014 til om med 2018. Det har givet den indsigt jeg prøver at udtrykke ud fra det materiale og samtaler med personer der har indsigt i spildevandsbehandlingen.

Det har givet følgende indtryk:

Der er lavet mange gode tiltag med at nedlægge små og dårligt fungerende renseanlæg og samle dem i store og mere moderne anlæg i mange kommuner.

De fleste store anlæg er velfungerende og renser fint for N og P og det meste organiske stof.

Men der er store problemer med miljøfremmede stoffer og især medicin- og hormonrester fra kasseret medicin og affaldsstoffer fra menneskers behandlinger, fordi det stort set ikke renses fra og derfor forsvinder med ud i naturen.

Der er eksemperler fra Værebro å (Nordsjælland), der i mange er gået over sine breder grundet manglende oprensning, hvor landmænds græssende kreaturer naturligt drak af dette vand fra åen. Der var meget spildevand fra overløb blandet i dette og det resulterede i, at en landmand der havde en del drægtige kvier gående alle aborterede deres fostre. En anden landmand havde unge kvier til at gå sammen med en foldtyr, for at de skulle blive drægtige i løbet af sommeren. Kvierne blev sterile af at drikke vandet og ingen havde fostre i sig, da de kom hjem på stald til efteråret. Nu er åen renset op og der er normalt ikke oversvømmelser, men hvad med de fisk der lever i det overløbsvand der stadig løber i åen og videre ud i Roskilde fjord. Bliver de også sterile og abortere? Når store kreaturer gør, er det vel nærliggende at tro det samme sker for fisk.

ER DET I VIRKLIGHEDEN DERFOR DER ER FÆRRE FISK I DE DANSKE FARVANDE?

Et andet slående indtryk er den manglende kontrol med de overløbsbygværker. Ca. 4-5.000 steder hvor der løber mere eller mindre urenset spildevand direkte ud i vandløb og fjorde. Uden kontrol af mængde, hyppighed, forureningsgrad eller efterfølgende indvirkning på naturen. Langt de fleste steder kun med mangelfulde og direkte forkerte beregninger af disse overløb. (se bilag). Når man så ser kommunernes indberettede tal i PULS, hvor de samme store fejl kan ses 5 år i træk uden nogen former for korrektion, sanktioner eller forbedringer hverken fagligt eller politisk, er der grund til at reagere. Nemt at lave et pc-program der kunne fange alle disse ”fejl”.

Dette ville ALDRIG kunne lade sig gøre i landbruget, med alle de uanmeldte kontrolinstanser vi møder i vores hverdag.

Fint landbruget har disse uvildige kontroller, men det kan ikke være rigtigt, at de myndigheder der kontrollerer landbruget med millimeters nøjagtighed, er de samme som ikke har styr på deres egne ting og sager og alt kun er op til den enkelte medarbejderes kunnen eller samvittighed. Ingen uanmeldt kontrol. Ingen uvildig kontrol. Ingen sanktioner. Ingen muligheder for ”straf”. Ingen hverken faglige eller politiske konsekvenser overhovedet! Lortet løber bare i havet.

Der er vedhæftet en del eksempler og beregninger der viser, at der ikke er overordnet kontrol med tingene.

Bilag 15. Nyere udledningstilladelse der som eksempel viser den måde hvorpå denne og formentlig andre kommuner agerer -fuldt lovligt:

Kommunen kan selv vurdere, at der ikke behøves VVM undersøgelser i eget område, selv om der udledes til NATURA 2000 og andre beskyttelser af naturen.

De kan selv vurdere, at det ikke har væsentlig indflydelse på de beskyttede dyrearter der findes i området. De giver sig selv tilladelse til mange overløbssteder med store mængder overløb. Der er kun egen kontrol med om disse tilladelser overholdes i mængede og antal.

I landbruget er det næsten umuligt bare at få godkendt en VVM i nærheden af NATURA 2000.

Bilag 19. Viser at det kan lade sig gøre at flowmåle overløb og at dette burde være standard ved alle overløb for overhovedet at danne sig et indtryk af overløbenes omfang.

Et politisk krav må da være, at der som minimum måles flowmængde, hyppighed og indhold af alle disse urensede overløb.

Et politisk krav må da være, at alle overløb har forsinkelsesbassin der kan opsamle og opbevare overløbsspildevand indtil renseanlægget, har kapacitet til at rense det senere.

Bilag 6. Når reglen er, at ”der skal betales afgift af det spildevand der bliver udledt her i landet i forhold til indholdet af forurenende stoffer” gælder det vel alt spillevand? For der udledes jo de samme affaldsstoffer i overløbene i store mængder uden at der betales afgift. Hvori ligger incitamentet til at rense mere spildevand, når det koster ekstra afgift? Hvorfor er der ikke en strafafgift på det fra overløbene, så der en økonomisk gevinst for at rense det frem for overløb?

Forbrugerne forventer og har reelt betalt for, at alt deres leverede spildevand renses.

I landbruget betaler vi afgift af alle de fuldt godkendte plantebeskyttelsesmidler vi bruger i markerne. Dette for at animere til mindre forbrug og bruge de mindst belastende midler. Hvorfor bruges samme metode ikke for at minimere mængden af urenset spildevand, der beviseligt er en belastning for naturens dyre-og planteliv.

Da det er et omfattende materiale med mange tal og tabeller, vil jeg gerne tage forbehold for evt. fejlberegninger og forståelses problematikker, men det ændrer ikke ved det overordnede indtryk af, at der bør indføres væsentlige forbedringer af den måde som overløb af spildevand håndteres på. Både den politiske og den praktiske håndtering, bør ændres radikalt i Danmark til glæde for et forbedret miljø.